Folkeklubben

Landets travleste trio inviterer for første gang publikum til akustiske koncerter. Det sker på en eksklusiv turné på en række af landets flotteste og bedst lydende koncertsale. Den 17. marts 2018 kan du opleve dem i ODEON.

Efter rundt regnet 600 koncerter og tre fuldlængdealbum ønsker Folkeklubben at prøve sig af i en mere intim, akustisk ramme. Til disse særlige koncerter vil orkestret invitere gæstemusikere med på scenen. På en akustisk aften med Folkeklubben vil man som publikum opleve nye og uventede versioner af orkesterets sange og få et indblik i de filosofiske tanker og særlige historier, der knytter sig til musikken, til teksterne og til at være det måske mest turnerende orkester i landet. Om den akustiske tour siger bandet:

Det vil blive nogle helt unikke aftner – markant anderledes fra de koncerter vi har spillet uafbrudt i de sidste 6 år. Det akustiske format og udvidelsen af bandet med flere musikere tvinger os til at gentænke sangene og det musikalske univers i nogle rammer, der kalder på fordybelse – og historiefortælling. Og hvem ved om der ikke sniger sig en fest ind også?

 

Måske er du også interesseret i