Hardinger Band

De tre originale Shu-bi-dua medlemmer og to af landets bedste musikere er endnu en gang klar til at indtage de danske landeveje. Med sig bringer de alle de største Shu-bi-dua hits: ”Hvalen Hvalborg”, ”Sex-Chikane”, ”Stærk Tobak” og mange flere. De besøger Kulturhus Svendborg den 23. februar 2018.

På glemte båndoptagelser har Hardinger fundet gammelt Shu-bi-dua-Guld. Sange som ikke kom med på SBD pladerne i 70-80-90’erne, men som nu får nyt liv og vil blive spillet for første gang udenfor øvelokalerne!

Kom og hør de kendte og ukendte Shu-bi-dua sange og hør historien om Danmarks største band i tiden fra ungdomsoprøret til årtusindskiftet.

Grin, rock, fællessang og dansk musikhistorie med fuld tryk på totalunderholdningen – rigtig go’ fornøjelse!