Nephew

Da Nephew tilbage i efteråret 2017 offentliggjorde de første to koncerter efter 5 års pause, forsvandt samtlige 30.000 billetter på bare et døgn. Siden da har i publikum efterspurgt flere indendørs koncerter og nu er jeres bønner blevet hørt.

Simon Kvamm udtaler: ”Da vi planlagde 2018 var det med få koncerter, fordi vi gerne ville fornemme om folk havde lyst til at se os, og om vi selv havde lyst til at spille. Til begge dele må svares: Kæmpe Ja! Vi har virkelig lyst til at komme på landevejen med både de gamle sange og de nye sange fra vores kommende album ”Ring–i–Ring”, og det lader glædeligt nok til at der er folk derude, der gerne vil have besøg af os”.

Så der er godt nyt til de mange fans der har efterlyst flere arenakoncerter med Nephew.

Billetsalget starter på fredag d. 31. aug. 2018 kl. 10:00.

Udsolgt

SPIS FØR KONCERTEN

Denne billet giver IKKE adgang til koncerten.
Du kan komme ind og spise, hvis du har en koncertbillet til den aktuelle koncert.

Valg 1: Koncertbuffet

Rødbedegravad torsk med akvavit & sennepskorn, konfiteret æggeblomme
Varmrøget laks med urtemayo & syltet fennikel
Hellefiskeroulade med wasabicreme toppet med rogn
Tørret andebryst med æblechutney & brøndkarse

Rosa kalve culotte med svampesauce
Confiteret bryst af gris med æblepure & timian
Rosmarinbagte kartofler
Stegt polenta med æblechutney
Vinterslaw med kål & rødder, tranebær & mormordressing
Grøn salat med citrusfrugter & nødder
Bønnespid i majs med jordnøddedip
Rispapirruller med sprøde grønsager & soja

Cheesecake med Oreo & bær
Fynsk æblekage

Groft brød & økologisk rullesmør
Menuen er ex. drikkevarer.

Valg 2:Forfest til drengerøvene

Menu
Stegt flæsk i variationer med persillesauce, aspargeskartofler,
hjemmesyltede rødbeder & græskar
Fadbamser ad libitum under middagen
Fra 17.30 – 19.45
Til den rørende pris á 425,-
Salget af Menubilletter stopper dagen før.