Savage Rose

I 2017 fejrede The Savage Rose deres 50-årsjubilæum på musikscenen – og i 2018 er det bandets uomtvistelige omdrejningspunkt, og dette års vinder af en Steppeulv for årets vokalist, Annisette, der kan fejre sin 70 års fødselsdag. Tag med på en musikalsk rejse, når legenderne går på scenen i ODEON den 16. november.

 

Efter et triumftog af et jubilæumsår er Annisette og The Savage Rose igen klar til at blæse os omkuld. Denne gang er det landets større koncerthuse der står for tur – herunder den fantastiske store sal i ODEON.

 

The Savage Rose, med Annisette som bandets kerne, har været med til at revolutionere den danske rock og samtidig definere den som kunstart.

 

Det er ikke kun musikken der har været med til at sætte The Savage Rose på verdenskortet. Også bandets, og i høj grad Annisettes, politiske og holdningsbaserede tilgang til de svage i samfundet og verden, gør The Savage Rose bemærkelsesværdige og aktuelle, dengang som i dag.

 

I forbindelse med 50 årsjubilæet oplevede The Savage Rose en sand stjerneregn fra både publikum og anmeldere. Året bød både på et nyt, anmelderrost album ”Homeless” og ikke mindre end 44 koncerter i både ind- og udland.

 

Helt så tæt pakket bliver 2018 ikke, men det bliver til gengæld en helt særlig koncertoplevelse, når The Savage Rose tryllebinder ODEON i hjertet af Odense den 16. november.

Rigtig go’ fornøjelse!

Måske er du også interesseret i