Stine Bramsen

Stine Bramsen solo-debuterede i 2014 med hittet ’Prototypical’, og siden hen er det blevet til en lang række store radiohits, udsolgte turnéer, et anmelderrost og guld-sælgende debutalbum samt GAFFA-prisen som Årets Danske Sangerinde i 2015. Den erfarne sangerinde, der tidligere i år kunne fejre 10 års jubilæum for udgivelsen af “Fascination” med Alphabeat, har brugt det sidste års tid på at færdiggøre nye sange og glæder sig til at komme derud, hvor hun føler sig allermest hjemme – nemlig på de danske spillesteder. Glæd dig til levende popmusik med noget på hjertet.