Ceres Arena Aarhus

Ceres Arena er Aarhus’s største koncertsted. Indendørs har de plads til op til 7.000 personer i forbindelse med koncerter, mens de udendørs er godkendt til at måtte huse helt op til 50.000 koncertgæster.

Indendørs har Ceres Arena formet en god ramme om meget forskellige musikalske arrangementer. Fra Dansk Melodi Grand Prix og Lionel Richie over Volbeat og D-A-D til musicalen Lyset over Skagen.

Der er 640 gratis parkeringspladser lige foran komplekset og flere af byens busser har stoppesteder tæt ved. Desuden er der kun 5 minutters kørsel til motorvejen og hovedbanegården.

Regler for publikum

Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke.
Det er ikke tilladt at medbringe paraplyer, stole og andre lignende genstande.
Det er ikke tilladt at medbringe professionelt optage-udstyr, hverken til lyd eller billede.
Det er ikke tilladt at medbringe dyr.
Det er naturligvis ikke tilladt at medbringe genstande eller andet, der strider mod lovgivningen.