Forum Copenhagen

Forum Copenhagen er Københavns førende oplevelses hus og afholder alle typer af arrangementer fra koncerter og store firmafester til loppemarkeder, outlets og messer med stort fokus på gode oplevelser og livsstil. På grund af sin størrelse er Forum et oplagt valg til de større koncerter og arrangementer og kan huse op til 10.000 mennesker.

Igennem årene har de budt indenfor til et væld af forskellige begivenheder med mange af de helt store navne i musik, teater og underholdnings industrien.

Derudover er hallen søljefri, hvilket gør den til enhvers festarrangørs drøm om et fest- og eventlokale, hvor der er plads til de helt store armbevægelser – og op til 3.000 spisende gæster.

Forum Copenhagen kan danne rammen om alt fra produktpræsentationer, jubilæumsfester og generalforsamlinger til temaevents. Her er alt muligt. For eksempel en eventyrlig ørkenoase med beduintelte og kameler – eller et Forum Copenhagen med glimtende kandelabre, hvide duge, overdådige blomster-lysekroner, gæster i galla og cremen af dansk underholdning.

Forum er placeret på Frederiksberg og har egen metrostation samt gode parkerings muligheder.

 

 

Regler for publikum

Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke.
Det er ikke tilladt at medbringe paraplyer, stole og andre lignende genstande.
Det er ikke tilladt at medbringe professionelt optage-udstyr, hverken til lyd eller billede.
Det er ikke tilladt at medbringe dyr.
Det er naturligvis ikke tilladt at medbringe genstande eller andet, der strider mod lovgivningen.