fbpx

Hotel Hunger

Tight, tungt, højt og tæt sammenspillet!

Legendariske Hotel Hunger blev gendannet i 2019 med en holdopstilling, der er identisk med bandet, der ellers gik til forlænget halvlegspause i 2005. Spillertruppen anføres naturligvis med vanlig flabet badboy-charme af velsyngende og karismatiske Jimmy Jørgensen.

Men Hotel Hunger er stærkt tilbage: For efter 20 års heftig turnéaktivitet – og 8 studiealbums – besluttede det populære rockorkester oprindeligt at sige tak for nu. Men nu er det legendariske band igen på scenen, når de i 2021 drager på en eksklusiv turné rundt i Danmark.

Dansk Musik-Leksion fortæller om Hotel Hunger: “Bandet gik fra at være et pompøst klingende indierock-band i 1980’erne til et respekteret og originalt melodisk rockorkester i 1990’erne”.

Hotel Hunger blev dannet i 1989. De blev med første album ‘This Is Where the Fun Starts’, signet på Atlantic Records i USA, og siden udgav de albums på flere danske labels. Hotel Hunger har haft forskellige medlemmer i årenes løb, men består stadig af tre af de originale medlemmer; Jimmy Jørgensen, Henrik Botoft Andersen og Michael Ziegler.

Gennem tiderne har bandet høstet utallige gode anmeldelser i aviser og magasiner, samt adskillelige Grammy nomineringer. Deres helt store gennembrud fik de i 1995 med udgivelsen af albummet ‘Mars Needs Guitars’, som blandt andet indeholdt hittet ‘Sitting In a Room’, der har opnået status som udødelig evergreen. Sangen nåede tiendepladsen på Tjeklisten. Og den bliver stadig spillet med jævne mellemrum på DRs radiokanaler.

HUSK: Du har altid BILLETGARANTI til arrangementer med Live Culture – det betyder, at du kan få dine penge tilbage, hvis dit arrangement flyttes eller aflyses.

HUSK OGSÅ: Din sikkerhed er vores højeste prioritet – derfor kan du trygt tage til arrangementer med Live Culture. Vi følger alle regeringens retningslinjer, der sikrer, at du får en fantastisk live-oplevelse under trygge forhold.

Nyd en lækker middag inden koncerten

Forkæl dig selv med en skøn smagsoplevelse på restaurant H.C. by Meyers. Nyd middagen i de smukkeste omgivelser på Hotel Odeon, midt i det hyggelige H.C. Andersens Kvarter.

Når aftenen begynder på H.C., får du den perfekte start på din kulturoplevelse i Odense. Menuerne følger årstiderne, så din tallerken vil altid være prydet med sæsonens bedste fynske råvarer.

Vælg mellem vores 4-retters menu inkl. vine eller vores særlige 3-retters Kulturmenu. Uanset, får du en spiseoplevelse med økologi, omtanke, bæredygtighed og smag i fokus.

Vi glæder os til at se dig.

Bemærk: Er du medlem af Club Live Culture? Få 10 % i rabat ved fremvisning af gyldigt medlemskort på H.C by Meyers. Læs mere om medlemsskabet af Club Live Culture.

Bordbooking og afregning sker direkte hos restauranten.