fbpx

MALURT + Love Shop

Landsbyen Odense 2022

 

Den 26. august 2022!
Er du klar til en storslået fest under bøgetræerne i Den Fynske Landsby 2022?
I sommeren 2022 er det 30 år siden den første koncert blev holdt på den smukke koncertplads. Vi præsenterer 12 musikaftner med en hyldest til de største danske navne.

MALURTs reunion-tur!
Glæd dig til et regulært rockshow med fuld drøn på. MALURT kører bandbussen ud af langtidsparkeringen. Det legendariske danske rockband er vækket til live og er på vej tilbage til et nyt eventyr i skinbarlig nutid.

Love Shop er fuldtallige for første gang i 2 år!
Jens Unmack udtaler “Det har været et godt efterår for Love Shop. Dels har vi udsendt et album, som vores tilhængere har taget fantastisk imod, dels har koncerterne over landet haft en saft, kraft og frigjort entusiasme omkring sig, som vi alle sådan har savnet gennem den lange nedlukning.”

Der er altid én food truck på koncertpladsen hvor du kan hapse lækker street food.

Det er også muligt at forudbestille en lækker tapasbox fra Smag & Smil (dog senest 3 hverdage før koncerten). Tapasboxen får du udleveret i baren når I ankommer. Læs mere under billetkøb.

LANDSBYEN ODENSE
Midt i Den Fynske Landsby befinder der sig en lille amfiscene med plads til 2200 gæster. Den lille, hyggelige friluftsscene skaber den perfekte ramme til festlige koncerter, som tusinde mennesker hvert år nyder sammen. Der har været koncerter i Den Fynske Landsby siden 1992 – både med populære, folkelige navne som Kim Larsen, Tina Dickow og Lars Lilholt, men også store internationale navne som Bryan Ferry, Tracy Chapman og Tom Jones har lagt vejen forbi den intime scene. I 2011 gav Bob Dylan intimkoncert til 2.200 heldige fans, og senest har den georgiske sangerinde med den skønne stemme, Katie Melua, stået på friluftsscenen i Den Fynske Landsby.