fbpx

Per Helge DJØF med LØGN – Tilbage til kontoret

DJØF med LØGN – Tilbage til kontoret

Fire dages arbejdsuge, hjemmearbejde ad libitum og meget mindre DJØF.

 

Pandemien er fortid og fremtidens arbejdsliv er landet: Nu skal vi høste frugterne af det vi lærte under corona: At vi sagtens kan passe vores arbejde uden chefernes indblanding. At vi bliver meget mere produktive, hvis vi får lidt frihed. Og at Bente fra HR faktisk slet ikke er så irriterende, når bare man kan mute hende på Zoom.

 

Men hvis vi virkelig lærte så meget af pandemien … hvordan kan det så være, at fremtidens arbejdsliv minder mistænkelig meget om fortidens hamsterhjul? Hvorfor har vi allerede været gennem to omstruktureringer, en fyringsrunde og fem workshops om vores agile inovations-model? Og har vi overhovedet lyst til at komme tilbage til en virkelighed, hvor man er nødt til at have bukser på, når direktøren præsenterer den nye strategi?

 

Per Helge er tilbage med fremtidens comedy-show om vores nye arbejdsliv. Det bliver nyt, banebrydende og akkurat lige så sjovt, som det plejer.

 

5-stjerner

”Svedig djøffer kan snildt matche landets bedste komikere” – Henrik Palle, Politiken

 

5-stjerner 

”Jeg opfordrer alle arbejdspladser til at sende deres ansatte forbi Per Helges show som kompensation for den seneste omstrukturering.”– Forbrugermania.dk

 

5-stjerner

”Absurd morsom storytelling i speedtempo.” – Kultunaut

 

Få billetter