fbpx

Poul Krebs + Dorthe Gerlach

Landsbyen Odense 2022

 

Den 9. september 2022!
Er du klar til en storslået fest under bøgetræerne i Den Fynske Landsby 2022?
I sommeren 2022 er det 30 år siden den første koncert blev holdt på den smukke koncertplads. Vi præsenterer 12 musikaftner med en hyldest til de største danske navne.

Ubetinget nærvær på scenen!
Poul Krebs har sat sig i hjertekulen på både musikelskeren og anmelderstaben og musikken lever i det ubetingede nærvær, den østjyske facon og den ukuelige spillemandsglæde.
Det er forfriskende, når Poul Krebs med en underspillet facon taler til flere generationslag, mestrer nostalgiens kunst og samtidig dykker ned i vores fælles nutid og fremtid.

En enestående klang!
I Dorthe Gerlachs stemme gemmer der sig tusinde og atter tusinde af historier. Med en enestående klang og et ukueligt nærvær, formår hun altid at tage dig med på en musikalsk rejse af dimensioner. Det er både stemningsfyldt og nærværende, når Dorthe Gerlach som soloartist spiller op til dans fra sit helt eget ståsted. Her finder du det stille og sårbare – men også det store og buldrende. Alt sammen udfoldet gennem et veldrejet og dansk sprog.

 

Der er altid én food truck på koncertpladsen hvor du kan hapse lækker street food.

Det er også muligt at forudbestille en lækker tapasbox fra Smag & Smil (dog senest 3 hverdage før koncerten). Tapasboxen får du udleveret i baren når I ankommer. Læs mere under billetkøb.

 

LANDSBYEN ODENSE
Midt i Den Fynske Landsby befinder der sig en lille amfiscene med plads til 2200 gæster. Den lille, hyggelige friluftsscene skaber den perfekte ramme til festlige koncerter, som tusinde mennesker hvert år nyder sammen. Der har været koncerter i Den Fynske Landsby siden 1992 – både med populære, folkelige navne som Kim Larsen, Tina Dickow og Lars Lilholt, men også store internationale navne som Bryan Ferry, Tracy Chapman og Tom Jones har lagt vejen forbi den intime scene. I 2011 gav Bob Dylan intimkoncert til 2.200 heldige fans, og senest har den georgiske sangerinde med den skønne stemme, Katie Melua, stået på friluftsscenen i Den Fynske Landsby.