Rasmus Walter + Poul Krebs

Vi ses i sommeren 2021! Denne koncert er flyttet fra den 28. august 2020 til den 20. august 2021. Det sker på baggrund af forsamlingsforbuddet i forbindelse med covid-19.

Oplev legendariske Poul Krebs under åben himmel i de smukkeste omgivelser!

Sådan nogen som os, Morrison, Dylan og Elvis, Prinsessen af Aalborg og Små Sensationer – listen af hits og uopslidelige sange er nærmest uendelig, og vi glæder os til at høre dem alle i Den Fynske Landsby.

Poul Krebs er altid leveringsdygtig i underfundige og skæve historier fra sin rejse igennem livet, der i hans tilfælde ikke altid er gået ad den lige vej. Den rejse har gjort Poul Krebs til en af landets mest populære kunstnere – og rejsen har blandt andet resulteret i albums som Små Sensationer, Kosmorama, Forbandede Vidunderlige Tøs, Fri Som Et Forår, Morgendagens Tåber, På En God Dag, Asfalt og senest Maleren og delfinerne på bugten. Det nye udspil gik direkte ind som #1 på listen over de mest solgte udgivelser i Danmark – og blev af BT kaldt for ”Et af Krebs’ bedste album”.

Poul Krebs har i løbet af sin lange karriere skrevet langt over 500 sange, har spillet mere end 1000 koncerter og har efterhånden udgivet 24 albums, tilsammen solgt i langt over 1 million eksemplarer.

Rasmus Walter – en af de helt store danske darlings rammer også den skønne scene i Landsbyen. Med store hits som ”Endeløst”, ”Dybt Vand” og ”Knust Glas” har Rasmus Walter igen og igen erobret de danske hitlister. Og live er han en endnu større oplevelse!

Tag med til en stemningsfuld aften med to helt særlige historiefortællere, når både Poul Krebs og Rasmus Walter kan opleves i Landsbyen!

NY DATO – flyttet fra 2020

Måske er du også interesseret i