28.11.25
Jyske Bank Arena
Nyhed

Queen Machine – LIVE AID 40 – Jubilæumstour

LIVE AID 40 - Jubilæumstour
Køb BILLET Se video Lyt på Spotify

Linket er kopieret til udklipsholderen

LIVE AID 40 – Jubilæumstour

På blot 21 minutter forandrede Queen rockhistorien. Det skete på Wembley Stadium foran 72.000 fans, da bandet indtog scenen til LIVE AID i 1985. Få koncerter har skabt så mange ikoniske øjeblikke og billeder, hvor især Freddie Mercurys sceneoptræden af mange betragtes som et højdepunkt i rockhistorien.

Når Queen Machine i 2025 indtager arenaer, festivaler og spillesteder i hele landet, bliver det med en hyldest til den ikoniske koncert og en tour-de-force gennem Queens fantastiske bagkatalog. Og det bliver heldigvis ikke kun 21 minutter!

Glæd dig til en imponerende koncertoplevelse, hvor alt går op i en højere enhed, hvor magien slippes løs, og hvor Queens musik får lov til at tale for sig selv. Queen viste hele verden, hvorfor de er verdens største rockband. Placering og timing af hver eneste sang og overgangene imellem var nøje planlagt og indøvet. Når Queen Machine går på scenen denne sommer, overlades intet til tilfældighederne. År efter år hæver bandet barren for, hvad der er muligt som hyldestband, og året 2025 bliver større end nogensinde før.

Bagom Queen Machine

Queen Machine har spillet mere end 700 koncerter, samt turneret i både USA og Europa. I Danmark har de spillet på et utal af scener landet over – altid med et aftryk af eufori hos publikum.

I 2022 turnerede Queen Machine både i Danmark, Sverige, Monaco og Storbritannien. Særligt koncerten i London på Eventim Apollo (tidligere Hammersmith Apollo), hvor Queen selv spillede 8 gange, står som en milepæl for Queen Machine. Koncerten blev afholdt sammen med symfoniensemblet London Symphonic Rock Orchestra og West End-stjernen Kerry Ellis.

I 2023 deltog Queen Machine, i den gode sags tjeneste, i TV2’s stort anlagte liveshow ‘Knæk Cancer – et show for sagen’, i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Queen Machine blev af TV-seerne kåret som aftenens bedste indslag og var sammen med hele Danmark med til at samle 113 millioner ind til det gode formål.

I 2024 indledte Queen Machine et samarbejde med et af Danmarks fineste og mest legendariske orkestre, nemlig Danmarks Underholdningsorkester. Hele samarbejdet kulminerede foreløbigt med en Danmarksturné i efteråret 2024, hvor Queens ikoniske værker blev præsenteret med et lag af symfoniske klange, i orkesterarrangementer udarbejdet i samarbejde med Christian Baltzer og Eirik Berge. Turneen var en bragende succes med mere end 28.000 solgte billetter, blandt andet tre udsolgte koncerter i DR Koncerthuset i København.

2025 indledes med fire udsolgte koncerter i Operaen i København med showet ‘Our Night At The Opera’. Showet er en hyldest til Queens fjerde studiealbum ’A Night At The Opera’ i anledningen af 50-året for udgivelsen.

Gå ikke glip af denne unikke koncertoplevelse, når Queen Machine gæster Jyske Bank Arena, Odense den 28. november ’25.

Billetter
Priser er eks. gebyr
Koncertbillet
Praktisk info
Type
Sidde- og ståpladser
Dørene åbner
Kl.19.00
Spillested
Arrangør
Vi tager forbehold for enkelte ændringer i programmet. Vi opfordrer til at benytte de officielle salgssteder for at undgå snyd. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Se artisten
Lyt til artisten
Billetter
Priser er eks. gebyr
Koncertbillet
Praktisk info
Type
Sidde- og ståpladser
Dørene åbner
Kl.19.00
Spillested
Arrangør
Vi tager forbehold for enkelte ændringer i programmet. Vi opfordrer til at benytte de officielle salgssteder for at undgå snyd. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Club Live Culture

Fyns største livefællesskab med flere tusinde medlemmer. Er du medlem får du eksklusive rabatter, unikke fordele, adgang til presale, nyheder og medlemstilbud.

Bliv (gratis) medlem af Club Live Culture allerede i dag.

Jeg bekræfter ved indmeldelsen i Club Live Culture, at jeg er fyldt 18 år. Jeg giver ved indmeldelsen samtykke til at Live Culture, der er en del af Odense Sport & Event, må benytte mine oplysninger til markedsføring via 3. parts kanaler, så som META. Derudover giver jeg tilladelse til at de må sende mig e-mail med nyheder, tilbud, konkurrencer og andre relevante kampagner der vedr. liveoplevelser. Jeg kan til en hver tid trække min indmeldelse retur. Se privatlivspolitik.