Sanne – The Musical

Sanne Salomonsens liv bliver til ny stor musical – Sanne The Musical bliver den vilde, rå og gribende livshistorie om hele Danmarks Rockmama – med alle hendes største hits!

Husk at du kan få 50% rabat på dine billetter til SANNE – The Musical, helt frem til den 24. december 2018!

Den Jeg Elsker, Det’ Ikke Det Du Siger, Woodoo, Taxa, Kærligheden Kalder og mange, mange flere… Vi kender hendes sange – men kender vi mennesket bag? Kender vi hendes kampe? Ved vi, hvad hun var oppe imod? Kender vi det liv, der har formet Danmarks stærkeste rockstemme? Kender vi egentlig SANNE?

Nu kan I glæde jer til at opleve historien om hele Danmarks rock-mama Sanne Salomonsen som musical for første gang – selvfølgelig med mange af hendes udødelige hits. SANNE – THE MUSICAL kommer forbi ODEON i Odense d. 12-16 november 2019.

Forestillingen starter på nulpunktet. Sanne Salomonsen rammes af en blodprop i hjernen. Hendes verden styrter sammen. I ambulancen forsøger hun forgæves at synge. Hun forsøger at holde fast i det hun kender, hun forsøger at huske, hvem hun er. Sanne må gennemleve hele sin livshistorie for at finde tilbage til sig selv, til kærligheden og til musikken. Der har været mange kriser og problemer. Hvordan har hun klaret dem? Kan hun bruge et langt livs erfaringer til at vinde over sygdommen og snyde døden?

I løbet af forestillingen møder vi den oprørske Sanne, der flytter hjemmefra for at synge og spille teater. Stjerneskuddet Sanne Salomonsen, der topper 80´ernes hitlister og ofrer alt for musikken. Musicalstjernen Sanne, Sanne fra Sneakers og Anne Linnet Band. Sanne, der møder misbrug og manipulation. Sanne der står alene i verden. Sanne der må kæmpe for at forsørge sin søn. Sanne, der må finde skjulte kræfter i sig selv og finde en måde at forvandle misbrug til kærlighed, gift til medicin og nederlag til musik.

SANNE – THE MUSICAL er en rå, gribende og ikke mindst musikalsk historie om at overleve og elske i en verden, hvor der ikke er plads til kærlighed og sårbarhed. En varm historie om venskab og trofasthed – om at finde sin egen stemme – og bruge den!

Sanne Salomonsen glæder sig til at opleve sit eget liv genfortalt på scenen. Hun udtaler:
Det er stort, det er spændende, det er skræmmende at skulle opleve sit eget liv som musical på scenen. Jeg glæder mig til at se, hvordan det kreative team og resten af holdet kommer til at gribe det hele an, og jeg glæder mig til musicallen og er selvfølgelig meget spændt på resultatet. 

I SANNE – THE MUSICAL vil publikum komme til at møde Sanne i tre forskellige aldre. Derfor er holdet bag forestillingen – bistået af Sanne Salomonsen selv – lige nu i gang med at finde de tre skuespillere/sangere, som skal lægge krop, stemme og sjæl til titelrollen. De tre Sanne’r forventes at kunne præsenteres for pressen inden jul.

SANNE – THE MUSICAL er udviklet og produceret af Langkjær Entertainment og Live Nation, der i fællesskab har stået bag en række af de senere års store danske musicalhits, bla. We Will Rock You, Midt om Natten, Kærlighed ved Første Hik! og den kommende Terkel – The Motherfårking Musical.

Præsenteres af:
Langkjær Entertainment, Live Nation og Live Culture præsenterer forestillingen SANNE the Musical

Menu før Sanne - The Musical d. 14. november '19

Denne billet giver IKKE adgang til koncerten.
Du kan komme ind og spise, hvis du har en koncertbillet til den aktuelle koncert.

3-retters menu: kr. 325,- + gebyr – Eksklusiv drikkevarer.

Restauranten er åben fra kl. 17.30

Unr. siddepladser

Salget af menu billetter stopper dagen før.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DETTE IKKE ER EN KONCERTBILLET, KUN SPISNING!