Job hos Live Culture

Vi har pt. ingen ledige stillinger. Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

Beskriv hvad du arbejder med nu og hvad du tidligere har lavet.

Fortæl os hvilken type job eller arbejdsområde du kunne tænke dig at arbejde med hos os.

Du kan sende din opfordrede eller uopfordrede ansøgning til os på dette link.

Vedhæft dit CV samt eventuelle referencer. Husk at oplyse dit telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig pr. telefon.

Du modtager naturligvis en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning. Hvis der bliver et job ledigt indenfor de næste tre måneder, som passer på din profil, kontakter vi dig angående en eventuel jobsamtale.

 

Hos Live Culture bliver du en del af familien når du hjælper til.

Her kan du læse mere om, hvordan det er at hjælpe til, hvad du kan forvente og hvordan du bliver en del af familien. Men først! Hvem er Live Culture kort fortalt: Live Culture er en oplevelsesvirksomhed, der er en del af Odense Sport & Event. Foruden Live Culture driver Odense Sport & Event, også over Stella Maris, Odense Eventyr Golf, OB, Odense Congress Center, Hotel ODEON, Hotel Odense, Nature Energy Park samt Smag & Smil.

Live Culture er både arrangør og medarrangør i samarbejde med de bedste managements- og arrangører af liveoplevelser i Danmark. Eventprogrammet indeholder et bredt spekter med både comedy, koncerter, talks og shows. Typiske venues er Jyske Bank Arena, Odense, Magasinet, ODEON, Svendborg Kulturhus, Svendborg Teater, Den Fynske Landsby og et nyt venue i Svendborg fra 2022.

 

Forening for hjælpere

I Live Culture har vi valgt at etablere en forening der arbejder tæt sammen med os om afvikling af gode liveoplevelser. Grunden til vi har skabt en forening, er med et ønske om at skabe de bedste vilkår og muligheder for alle jer der hjælper. Vi værdsætter hjælpen enormt meget og vi vil gerne skabe de bedste rammer og betingelser, så det altid er sjovt at være en del af familien.

For at blive en del af familien, skal du være medlem af foreningen ”Kultur – og Musikevents Fyn”.

Det koster 100 kr. per år.

 

Hvad får du som en del af familien?

  • Tøj (T-shirt, langærmet trøje og en jakke)
  • To fribilletter til en udvalgt koncert
  • Frivilligfest med mad og drikke
  • Invitation til sociale arrangementer og konkurrencer
  • Adgang til at hjælpe til ved de mange koncerter, shows og talks på Fyn
  • Medbestemmelse, stemmeret og mulighed for at blive en del af bestyrelsen

 

Hvad regner vi med du har helt styr på?

  • At møde til tiden
  • At møde ind til dine vagter i passende påklædning (neutralt og rent) inkl. dit Live Culture tøj
  • At være omstillingsparat – der kan opstå uforudsete opgaver vi skal hjælpe til med
  • At være en god ven i familien – dvs. taler pænt, er hjælpsom og imødekommende
  • At du skal bidrage ved at tilmelde dig, vagter til de forskellige liveoplevelser – vi forventer absolut ikke du deltager hver gang

 

Hvad kan du lave som hjælper?

  • Barrunnere: Barrunneres opgave er opsætning af barer før, opfyldning af barerne under, samt nedpilnedning af barerne efter et event.
  • Billetscanning: Billetscannernes opgave er at tage imod gæsterne, og sørge for gæsterne får scannet deres billetter.
  • Barcrew: Barcrewet står for salget i barerne. Deres vigtigste opgave er at sikre en hurtig og god ekspedering af kunderne.
  • Rengøringsteam: Rengøringsteamet er ansvarlig for opfyldning af toiletpaipr, sæbe, poser mm. Derudover sørger rengøringsteamet for løbende rengøring af gulve mm.
  • Serviceteam: Serviceteamet går rundt på pladsen, og svarer på folks spørgsmål omkring placeirng af toiletter, barer mm.
  • Cateringteam: Cateringteamets fornemste opgave er at kræse om de andre frivillige. De sørger for mad og hygge dagen igennem.
  • Seatere: Til alle indendørs arrangementer, hjælper de gæsterne med at finde deres pladser.
  • Sitecrew: Sitecrew-teamet er all-over, og hjælper til der hvor der er behov for det. Uanset om det er med opsætning af hegn, opfyldning af bar, skænkning af øl eller lignende.

 

Bliv en del af Live Culture

Tilmeld som frivillig

 

Kontakt

Formand Heidi (Indmeldelse, udmeldelse og økonomi)
E-mail

Frivilligkoordinator Ann-Britt (Vagtplaner og generelle spørgsmål)
E-mail