
Lars Lilholt band
Dansk folk-rock.
Siden 1983 har Lars Lilholt turneret med sit eget band rundt i det ganske land. Det er blevet til hundredvis af koncerter og med det fokus, de værdier som også i dag præger bandet: Spilleglæden, den store sceneopsætning og den fælles liveoplevelse, der opstår med publikum. Lars Lilholt band spiller to set – en hel aften med Lars Lilholt band, årets sidste sommerkoncert for bandet, der traditionen tro slutter deres sæson i Den Fynske Landsby.
Bandets nuværende besætning består af Lars Lilholt, Gert Vincent, Anders Bækgaard, Kristian Fogh, Eddi Jarl, Mads Kjøller-Henningsen, Lærke Lilholt og Malene Mailand.
Lars Lilholt, født den 14. marts 1953 i København.
Opvokset i Aalborg. Sanger, sangskriver, guitarist og violinist. Uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium i 1977 med musik og historie som hovedfag, men var allerede da professionel musiker. Skrev sin første sang i 1968. Dannede folk-rock gruppen Kræn Bysted´s i 1973 med skolekammerater fra Aalborg. Kræn Bysted´s blev stilskabende og et af landets førende livebands indtil opløsningen i 1982. Han udgav samme år sit første soloalbum og dannede i 1983 Lars Lilholt Band, der omkring årtusindskiftet peakede som landets ubestridt populæreste og flittigste liveband. Dannede i 1985 trioen Dalton med Johnny Madsen og Allan Olsen.