Kulturhus Svendborg er et moderne kulturhus i historiske rammer. Historie og topmoderne faciliteter kombineres i det unikke hus i hjertet af Svendborg og er det naturlige samlings punkt for svendborgensernes kulturelle og sociale liv.
Kulturhuset er ligesom i 1884 hele byens forsamlingshus, hvor foreninger kan afholde møder og kulturarrangementer i alle afskygninger og i alle genrer.
Huset præsenterer arrangementer for alle aldersgrupper: børn, unge, voksne, ældre og familier. Og tilbyder med sine smukke fysiske rammer og tekniske faciliteter mulighed for at huse en bred vifte af arrangementer i form af klassisk musik og alle former for rytmisk musik – ligesom huset kan rumme både teater, dans, stand-up mm. der skaber mulighed for en mangfoldighed af arrangementer og brugere i huset.