Der venter et brag af en kamp, når Kvalifikationsspillet sparkes i gang mod Vejle Boldklub på Nature Energy Park den 2. april.
Før kampstart fra kl. 17.00 – 18.30 spiller Rasmus Rudbæk på LIVE CULTURE SCENEN.
Rasmus Rudbæk er rapper, DJ og event manager med over 12 års erfaring som DJ.
Han har optrådt på diverse festivaler, spillesteder og klubber landet over. I mere end 10 år har han været en aktiv del af kulturlivet i Odense og har arrangeret en række events og festivaler. Rudbæk er desuden manden bag satirekarakteren Futte Fynbo, som er blevet vist over 3.000.000 gange på YouTube og streamet mere end 2.500.000 gange på Spotify.